Vidensniveauet er højt blandt mænd, der har sex med mænd, i Danmark. Sådan konkluderer forskerne bag en omfattende analyse af de 1415 danske besvarelser i den europæiske sexlivsundersøgelse, EMIS, der blev foretaget i vinteren 2017-18.

”Det er imponerende, at 79% af respondenterne allerede på det tidspunkt har hørt om PrEP, og at 58% ved, at det er en pille, som kan forebygge hiv. Det er nemlig først i september 2018, at Sundhedsstyrelsen anbefaler PrEP, og behandlingen for alvor bliver tilgængelig,” siger Susan Cowan, der er afsnitsleder på Statens Serum Institut.

Hun har sammen med kultursociolog Jakob Haff analyseret de 1415 danske besvarelser fra EMIS-undersøgelsen, og resultaterne er samlet i en rapport, Sexlivsundersøgelsen 2017, som lige er udkommet. Jakob Haff har lavet sexlivsundersøgelser siden år 2000, og det giver mulighed for at sammenligne resultaterne med tidligere år.

”Noget af det overraskende i den seneste undersøgelse er, at 79% ved, at velbehandlede hiv-positive ikke er smitsomme. Man har i mange år talt om, at medicinen mindsker smitsomheden, men det er kun nogle få år siden, at man fik videnskabeligt bevis for, at velbehandlede hiv-positive slet ikke er smitsomme, så det er viden, der er kommet ret hurtigt ud,” siger Jakob Haff.

Tallene vækker glæde i AIDS-Fondet, der har været den danske partner i EMIS-undersøgelsen og givet økonomisk støtte til undersøgelsesrapporten.

”Jeg er virkelig glad for at se, at mænd, der har sex med mænd, har så stor generel viden om hiv, sexsygdomme og beskyttelse. Samtidig er det imponerende, at budskaberne om PrEP og velbehandlethed så hurtigt er blevet til almen viden,” siger Lotte Kehlet, som er chef for nationale afdeling.

Flere har sex der indebærer risiko for hiv
Forskerne har i forbindelse med undersøgelsen introduceret begrebet hiv-risikosex. Tidligere har man opgjort al sex uden kondom som sex med risiko for hiv, hvis partnerne har forskellig eller ukendt status. Denne gang har man dog ikke medtaget de tilfælde, hvor en velbehandlet hiv-positiv har haft sex uden kondom. Det giver et mere korrekt billede af, hvor der er sex med risiko for overførsel af hiv.

”Generelt har vi set, at andelene, der har haft sex med risiko for hiv-overførsel, er steget gennem årene, og det er det samme billede, vi ser denne gang, hvor 39% af respondenterne har haft hiv-risikosex mindst en gang det seneste år. Hvis vi tager tallet fra den seneste undersøgelse i 2010, så ligger det efter de nye kriterier for hiv-risikosex på 33%,” siger Susan Cowan.

”Vi har selvfølgelig kigget på, hvem der har hiv-risikosex, og det interessante er, at det er fordelt ud på hele målgruppen. Så der er ingen forskel, om man er ung eller gammel, har kort eller lang uddannelse, bor i hovedstaden eller i provinsen. Vi kan dog se, at der er større sandsynlighed for hiv-risikosex hvis man har mange partnere,” siger Jakob Haff.

Tallene i undersøgelsen er fra før PrEP blev en etableret del forebyggelsen i Danmark, men AIDS-Fondet mener alligevel, at der er behov for en styrket forebyggelsesindsats.

”Målgruppen er generelt gode til at beskytte sig, men den stigende tendens med hiv-risikosex er bekymrende. Derfor skal vi have skruet op for den generelle oplysningsindsats, og have mere fokus på at få folk i risiko på PrEP, og så skal der være mere fokus på hurtig test og behandling, så færre bliver smittet med hiv,” siger Lotte Kehlet.

Flere bliver testet
Undersøgelsen viser en stigning i antallet af personer, som er blevet testet for hiv, og hele 67% er testet inden for de seneste 12 måneder. Det er markant flere end i 2010, hvor andelen lå på 59%.

”Testniveauet er højere end i nogen af de tidligere sexlivsundersøgelser. Det er glædeligt, fordi test og hurtig adgang til behandling øger livskvaliteten for den enkelte, og fordi det er med til at bremse epidemien, når flere med hiv er velbehandlede,” siger Jakob Haff.

”Den øgede testaktivitet hænger nok sammen med, at der er gjort en indsats for at øge fokus på test blandt mænd, der har sex med mænd. Samtidig er der blevet bedre mulighed for hurtig og professionel test i eksempelvis Checkpoint, hvor vi også kan se, at der er stor tilfredshed blandt brugerne,” siger Susan Cowan.

Der er i undersøgelsen blandt de hiv-negative stor tilfredshed med den rådgivning, der bliver givet i forbindelse med test. Anderledes ser det ud blandt hiv-positive, hvor 9% angiver at de slet ikke har fået støtte og information i forbindelse med den positive test, og 20% ikke er tilfredse med den information og støtte, de fik.

”Tallene viser ikke nøjagtigt, hvornår respondenterne er fundet positive, men det er på ingen måder godt nok, at så mange ikke får den hjælp, de har behov for. Det kommer vi til at gøre noget ved. Derfor vil AIDS-Fondet gå i dialog med Sundhedsstyrelsen og sexsygdomsklinikkerne om, hvordan vi får sikret en ordentlig rådgivning i forbindelse med en positiv test,” siger Lotte Kehlet.

Alt for mange bliver ikke testet for sexsygdomme. Det viser en ny undersøgelse fra AIDS-Fondet, som har kigget testadfærden blandt unge og LGBT+ personer efter i sømmene. Undersøgelsen viser, at det særligt er unge heteroseksuelle mellem 15 og 29 år, samt lesbiske kvinder, der ikke lader sig teste. Danmark står midt i en sexsygdomsepidemi, og tallene vækker derfor bekymring i AIDS-Fondet, som efterlyser flere, bedre og bredere informationsindsatser.

Barrierer for test
I undersøgelsen har AIDS-Fondet blandt andet spurgt, hvilke barrierer unge heteroseksuelle og LGBT+ personer oplever i forbindelse med test – to grupper, der begge er i højrisiko for at få sexsygdomme.

På trods af, at ikke alle får symptomer på sexsygdomme, så bliver over halvdelen (56%) i begge grupper, kun testet, hvis de føler sig udsat for en sexsygdom. Blandt lesbiske kvinder er det hele 79 procent, som ikke føler sig udsat for sexsygdomme. Det samme gælder 54 procent af heteroseksuelle unge.

Derudover er hver femte bange for nedsættende kommentarer eller for at blive dårligt behandet af sundhedspersonale, hvis de skal testes, og 16 procent svarer, at de simpelthen ikke ved, hvor ofte de bør blive testet.

Uvidenhed og skam fylder derfor alt for meget blandt unge – og det er barrierer, der afholder dem fra at blive testet. ”Det er problematisk, da vi ved, at særligt unge er i højrisiko, når det kommer til sexsygdomme,” siger Lotte Kehlet, leder af AIDS-Fondets nationale afdeling.

Mangler viden om symptomer og smitteveje
Rapporten viser også, at 43 procent ikke ved, eller er i tvivl om, hvorvidt man kan overføre sexsygdomme via fingre og mund, og 31 procent er usikre på, om man kan få sexsygdomme andre steder end på kønsdelene. 20 procent er ikke sikre på, om man kan mærke, at man har en sexsygdom – og det er særligt alvorligt. Ikke kun fordi man intetanende kan smitte flere partnere, men også fordi ubehandlede sexsygdomme i værste fald kan føre til sterilitet og kræft.

”Det er bekymrende, at unge og nogle LGBT+ personer ikke har bedre viden om sexsygdomme, og hvordan de overføres. Det har både sundhedsmæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser, og det bør være stof til eftertanke i både sundhedsvæsenet, på uddannelsesinstitutioner og i testklinikker”, siger Lotte Kehlet, og understreger, at undersøgelsen viser, at den hidtidige indsats kort og godt ikke har været tilstrækkelig.

Og det kunne flere af deltagerne i undersøgelsen nikke genkendende til. ”Der blev ikke snakket særlig meget om sex (i skolen, red). Det var meget om menstruationscyklus, og om at undgå at blive gravid. Der var også lidt om brug af anden prævention end kondom, men det handlede stort set udelukkende om at undgå graviditet,” sagde en af deltagerne om erfaringen med seksualundervisning fra folkeskolen.

Det billede, undersøgelsen tegner af situationen lige nu, kalder på handling. Nærmere bestemt et bredt funderet samarbejde, der kan munde ud i en fælles plan for at øge mængden og kvaliteten af den information, der er rettet mod unge og LGBT+ miljøet.

Behov for synlige testanbefalinger og målrettede informationsindsatser
For at hjælpe unge heteroseksuelle og LGBT+ personer med at få en god testadfærd, er der behov for, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger til test for sexsygdomme gøres klarere og mere synlige.

”Der findes allerede nationale testanbefalinger baseret på ens seksuelle adfærd. Men det hjælper ikke meget, hvis ingen kender til dem. Derfor skal de gøres lettilgængelige, både på internettet, i undervisningsmateriale, og der, hvor unge og LGBT+ personer færdes generelt,” siger Lotte Kehlet.

Test inden symptomer
Informationsindsatser skal ændre unges og LGBT+ personers syn på test, og styrke deres viden om sexsygdomme. Det bør være en del af opkvalificeringen af seksualundervisningen, for vi ved, at målrettede informationsindsatser virker. Vi har set det i forhold til homoseksuelle mænd og hiv.

”Når man skal til tandlæge, så er det cirka en gang om året. Bare lige for at tjekke op på det hele. På samme måde kunne man gå ud at blive testet, bare lige for at sikre sig, at der ikke er noget i vejen,” sagde en deltager om testadfærd ved sexsygdomme i undersøgelsen.

Og det er et forslag, som Lotte Kehlet er helt enig i. ”Vi skal have gjort op med forestillingen om, at test for sexsygdomme først er relevant, når der opleves symptomer. Hyppig test og hurtig behandling er en vigtig del af forebyggelsen. Vi skal se det, som en måde at tage vare på sin egen og andres seksuelle sundhed. Derfor skal vi styrke viden og bevidsthed om test – og sænke barriererne for at lade sig teste – kun på den måde får vi bugt med den sexsygdomsepidemi, vi ser i Danmark.”

Mangler viden
Ofte frarådes lesbiske at deltage i screening for livmoderhalskræft, hvilket øger risikoen for, at alvorlige celleforandringer overses. Sundhedsvæsenet mangler generelt kompetencer i forhold til at møde LGBT-personer og deres pårørende på professionel vis. Det viser en ny undersøgelse fra AIDS-Fondet.

Undersøgelsen omfatter 1439 respondenter blandt lesbiske, biseksuelle, queerpersoner og andre kvinder, der har sex med kvinder. Undersøgelsen tegner et klart billede af et sundhedsvæsen, der ikke har den nødvendige viden til at vejlede om seksuel sundhed ved sex mellem kvinder.

– Vi kan se, at kun 4 procent af deltagerne i undersøgelsen oplever, at sundhedsmedarbejdere er rustede til at informere om smitte med sexsygdomme og beskyttelse ved sex mellem kvinder. 80 procent føler sig ikke tilstrækkeligt oplyst, og 90 procent beskytter sig aldrig, fordi de ikke tror, at der er en risiko for smitte og ikke ved, hvordan man kan beskytte sig, siger Karen Ewers Haahr, der er projektleder i AIDS-Fondet og har gennemført undersøgelsen.

Sexsygdomme smitter ved sex mellem kvinder
I undersøgelsen har hver femte lesbiske, der er blevet testet, haft en sexsygdom.

-Det betyder kort og godt, at sexsygdomme smitter ved sex mellem kvinder. Vi har spurgt ind til smittevejen, og 50 procent af dem, der har fået konstateret herpes, og 40 procent af dem som har fået kønsvorter, angiver at de er blevet smittet af en kvinde”, siger Karen Ewers Haahr og fortsætter:

– Samtidig tyder undersøgelsen på, at der kan være et væsentligt mørketal. For kun halvdelen af de lesbiske, der har besvaret undersøgelsen, har nogensinde ladet sig teste for en sexsygdom.”

– Vi har valgt at støtte AIDS-Fondets arbejde på området, fordi vi mener, at det er afgørende, at vi får ryddet ud i myterne. Vi har brug for oplysning på området, så vi kan sikre reel ligestilling på tværs af køn og seksualitet i det danske sundhedsvæsen, siger Ninna Thomsen, daværende sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune, der har finansieret undersøgelsen.

Celleforandringer overses
Forekomsten af smitte ved sex mellem kvinder, som undersøgelsen afdækker, står i skarp kontrast til den information, kvinderne får i sundhedsvæsenet.

– Undersøgelsen viser, at der er en forestilling i sundhedsvæsenet om, at sexsygdomme ikke kan smitte ved sex mellem kvinder, og at det derfor ikke er nødvendigt at lade sig teste. Den forestilling står imidlertid i kontrast til de resultater, vi finder i undersøgelsen, hvor adskillige kvinder bliver testet positive efter sex med kvinder,” siger Karen Ewers Haahr.

Hertil kommer, at lesbiske i undersøgelsen oplever at få afslag på et ønske om at blive testet for sexsygdomme. En af respondenterne fortæller:

”En læge nægtede at give mig en klamydiatest, da jeg nævnte at jeg hovedsageligt havde haft sex med kvinder siden min sidste test.”

Endvidere har hver femte lesbiske fået at vide, at de ikke behøver at følge screeningsprogrammet for livmoderhalskræft. Samtidig med, at 11 procent af lesbiske i undersøgelsen faktisk har fået konstateret celleforandringer.

En anden respondent fortæller:
”Jeg troede fejlagtigt, at jeg ikke var i risiko for at få HPV, når jeg næsten kun er sammen med kvinder, og da jeg for mange år siden fik HPV-vaccinen, men det var ikke sandt. Har celleforandringer af 2. grad.”

– Der er et problem, hvis lesbiske fejlagtigt får at vide, at de ikke behøver at følge de regelmæssige undersøgelser for celleforandringer i livmoderhalsen. Det betyder jo, at kvinder går rundt med uopdagede celleforandringer. Og vi ved fra andre undersøgelser, at lesbiske har en forhøjet dødelighed af kræft i forhold til heteroseksuelle kvinder,” siger Karen Ewers Haahr.

Forskelsbehandling i sundhedsvæsenet
Mødet med sundhedsvæsenet er et gennemgående tema i undersøgelsen, og mange respondenter fortæller om negative oplevelser.

En tredje respondent fortæller:
”En praktiserende læge troede min kæreste var min datter (på trods af 3 års aldersforskel). Da hun så fik at vide, at hun var min kæreste, kunne lægen ikke forstå, hvordan det barn jeg var gravid med kunne blive til hendes barn, hvis ikke det var hendes biologiske barn.”

– Undersøgelsen viser, at vi har nogle udfordringer i sundhedsvæsenet. Vi mangler både viden om, hvilke sexsygdomme, kvinder smitter hinanden med, og hvordan man kan beskytte sig, og mange steder mangler der også kompetencer til at møde LGBT-personer på professionel vis, siger Karen Ewers Haahr.

Usynlig i sundhedsvæsenet
Ni ud af ti kvinder i undersøgelsen bliver automatisk behandlet som heteroseksuelle. Det betyder, at de selv aktivt må afbryde og rette den relevante sundhedsmedarbejder for at få relevant vejledning. Hvilket mange ikke gør.

Mange fortæller, at de ofte eller ind imellem bevidst tilbageholder information for at undgå negativ forskelsbehandling. 15 procent har undladt at oplyse om deres seksuelle orientering, hvor det kunne have været relevant.

-Nogle fortæller tilmed, at de er nødt til at lyve for at får adgang til undersøgelser og tests, fordi lægen tror, at sexsygdomme ikke smitter ved sex mellem kvinder, siger Karen Ewers Haahr og fortsætter:

-Hvis man ikke har mulighed for at være åben i sundhedsvæsenet, har det jo konsekvenser. Man får sandsynligvis ikke korrekt vejledning, og derudover skaber det en underrepræsentation i sygdomsovervågningen. For nogle i undersøgelsen resulterer det også i en manglende tillid og dårligere kontakt til sundhedsvæsenet generelt”, siger Karen Ewers Haahr. Hun suppleres af daværende direktør i AIDS-Fondet Andreas Gylling Æbelø.

-Der er akut brug for forskning i sexsygdomme, smitteveje og beskyttelse ved sex mellem kvinder. Samt en opkvalificering af LGBT-kompetencer generelt i sundhedsvæsenet for at kunne møde patienter professionelt og skabe en mere effektiv forebyggelsesindsats. Det vil vi meget gerne indlede et samarbejde om.”

Finds mere information
På hjemmesiden www.VÅD.nu kan du læse mere om seksuel sundhed, for kvinder.